Indledning
Vi tog udgangspunkt i brainstorming og kombinerede dette med future workshop metoden. Et stort fokus i vores proces var, at få teammedlemmernes forskellige kompetencer og viden i spil. Teamet består af et helt nyt samarbejde, hvor vi udover at skal skabe en idé også skal lære hinanden at kende. Derfor gav en session med netop udgangspunkt i teamets kompetencer og viden god mening.

Beskrivelse af future workshop & brainstorming metoden
Formålet med en future workshop er at fremtidige brugere, eller stakeholdere, kan uddybe problemer ved nuværende situationer, skabe visioner omkring fremtiden og diskutere hvordan disse visioner kan blive realiseret. Det er designerens opgave at være facilitator, sikre at alle bliver hørt, brugbare metaforer bliver anvendt og at resultaterne bliver dokumenteret. Vi anvendte metoden til at brainstorme forskellige entrepreneurielle muligheder og skabe visioner for at udnytte disse muligheder. En future workshop består af 3 faser:

1. Kritikfasen
En brainstorming session omkring problemer i den nuværende situation. Skal formuleres som korte, kritiske observationer eller udtalelser. Herefter grupperer man udtalelserne i kategorier, alt efter hvilket problemområde de hører til i. Til sidst i fasen deles deltagerne op i mindre grupper, hvor hver grupper tager et problemområde og uddyber dette kritik område.

Vi tilpassede denne fase for at passe bedre overens med vores mål om mere indbyrdes diskussion og italesættelse af kompetencer. Vi indledte fasen med en selvstændig idégenering i 10 minutter, hvor man individuelt skrev problemområderne ned på post-its. Her måtte man også skrive problemområder ned fra tidligere cases på studiet. Efterfølgende foregik uddybningen af problem områderne i plenum som de blev præsenteret. Her kunne de andre teammedlemmer komme med uddybende kommentarer på baggrund af deres egne erfaringer og hvilke kompetencer de havde inden for dette problemområde.

2. Fantasi fase
Deltagerne får frie tøjler til at udtænke hvordan situationen kunne være i fremtiden. Det er vigtigt, at der under denne session ikke uddeles kritik eller vurderinger af idéerne. Herefter bliver der stemt om Idéerne fra brainstorming sessions. Hver deltager kan vælge 5 favoritter. De syv-otte vindende idéer bliver så samlet til en basis for en vision. Gruppen bliver herefter igen opdelt ind i mindre grupper, hvor hver grupper udformer deres egen raffinerede vision af den overordnede vision. Her skal der ikke tænkes på praktiske eller logiske begrænsninger.

På baggrund af vores problem domæner i kritikfasen kom vi kom frem til 16 idéer i fantasifasen. Dette skete gennem en ny brainstorming session i fællesskab på baggrund af hver enkelte post-it. På grund af workshoppens længde og hvor vi er i processen, valgt vi at dele workshoppen i to, for så at kunne fortsætte på anden halvdel i næste uge. Implementation fasen vil vi træde ind i, i vores kommende design sprint den næste uge.

3. Implementations fase
Implementationsfasen starter med at hver mindre gruppe præsenterer sin vision. I en fælles diskussion vurderes der mulighederne for at realisere visionerne, med nuværende forhold. I denne diskussion identificerer man også hvad der skal ændres, for at kunne realisere visionerne. Workshoppen sluttes af med en plan for det fremtidige arbejde. Hvad skal gøres, hvornår skal det gøres og hvem skal gøre det.

Hvor har den fejlet samt hvor har den understøttet os?
Future workshoppens opbygning passede godt overens med den entrepreneurielle metode, hvor man skal finde et problemområde og herefter opdage hvordan man kan løse problemet på baggrund af sine kognitive egenskaber og individuelle forskelle. Future workshop metoden blev dog ikke brugt i sit fulde omfang, da vi mere anvendte den som et framework for vores idégeneringsproces. Der manglede en facilitator til at skabe mere fokus i faserne. Dette var delvis en bevidst beslutning, for at skabe mere indbyrdes diskussion, men medførte også at vi ikke fulgte workshoppens retningslinjer fuldt ud. Det var især med hensyn til det kritiske, eftersom vi skød nogle af vores idéer hurtigt ned, fordi vi kunne se at de allerede var eksisterende på markedet. Vi havde altså en mere konvergent end divergent tankegang og kunne godt have gjort mere brug af effectual reasoning. Der manglede desuden en notar til at nedskrive diskussioner og idéer som de blev formet i fællesskab. Det medførte at idéen endte med mest at afspejle det take som den der til sidst skrev det hele ned, havde. Alt i alt, har metoden hjulpet os til at genere flere forskellige idéer, hvilket har øget chancen for senere, at finde den gode idé, set ud fra “equal odds” reglen.

Idékatalog
– Feedback platform til undervisere. Parametre som underviseren kan forholde sig til (sværheden af tekster).
Problemstillingen er at undervisere får feedback 2 gange i løbet af et semester. Platformen vil gøre det lettere at
tage fat i problemer og kunne referere tilbage til platformen ved tilrettelæggelse af nyt semester.
– Platform til koordinering og samarbejde mellem studerende i studiegrupper.
– Co-located teams koordinering er svært for store virksomheder. Platform som hjælper til dette.
– Kaffemedlemskab til caféer.
– For svært at overskue information fra universitets forskellige systemer.
– Retrofit gammelt teknologi, anvende allerede eksisterende apparater og gøre dem mere intelligente.
– Forelæserens/foredragsholder skærmbillede ind på egen computer/mobil for at få bedre noter/dele oplevelse.
– Anonym telefon hvor du ringer ind for at stille en problemstilling og derefter kan andre tage en
telefonkonference om det.
– Alt for mange telemarketing firmaer ringer, samt alt for mange firmaer sender mails. GDPR lovgivning giver
mulighed for at få alle oplysninger om en slettet. Få en automatik til at forespørge en sletning for brugeren.
– Studiemiljøet er oftest ikke godt til læring. Måler som kan understøtte et godt studiemiljø.
– Mobilcykelværksted til virksomheder og foreninger
– Intelligent madbeholdning
– Intelligent madplanlægning og indkøb
– Kommunikation & Awareness skabende platform for håndværkere på byggepladser. (Design af interaktive
systemer projekt)
– Bibliotek til scripts for arkitektbureau.
– Analog “pomodoro”-timer, inspiration
– Bedre optimerede / brugerorienterede rapporteringsværktøjer (ISO certificering eller værksteds system)